Hvorfor starte en blog med skærmfrie aktiviteter til mor og barn?

Spørger du nok om, siden du er endt her på siden. Og sagen er den, at jeg er fra 1997. I den tid jeg voksede op var skærm en stor del af hverdagen. Havde vi lyst, så brugte vi hele dagen på at se TV. Eller DVD dengang og gerne på piratkopierede DVD'er, der var filmet i en biograf. Sådan så jeg tit børnefilm og de nyeste film, inden de var udkommet i Danmark. 

Da telefonerne kom til skældte min mor mig ud, fordi jeg sad med snotten ned i den hele tiden. "Hvem skriver du med?", "hvorfor spørger du dem ikke om I skal ses i stedet?" og "hey, ser du overhovedet filmen?" var typisk noget, hun kunne spørge om. Jeg var ligeglad. Jeg var teenager og mit sociale liv var lige der - i hånden, altid. Engang gemte hun telefonen, for det var blevet for meget. SMS'erne frem og tilbage. Og dengang var det uden sociale medier, men klap telefoner og selfies, hvor man ikke anede, hvordan man så ud, før man vendte telefonen om igen. Men sådan fortsatte det. Måske lidt mere moderat, men telefonen forblev min bedste ven.

Men da hun så selv fik øjnene op for Facebook, kunne jeg se, hvad hun mente. Tabet af - nu - og forsvinden ind i tablettens "sociale liv" var ret crazy. Så da jeg selv blev mor og telefonen stadig fyldte. Instagram, Facebook, TikTok, Messenger, Snapchat stadig fyldte. Og jeg nu kunne mærke hvordan skærm påvirkede mit eget barn. For det var ikke på den der "ej, en god film"-måde, men mere "hvordan håndterer jeg, at jeg ikke har aktiveret min krop, men mit sind"-måden, og det er ikke en nem opgave at skulle håndtere. 

Så vidste jeg, at jeg skulle bruge tiden på noget andet. Så derfor blev det min opgave både at skrue ned for mit eget og mit barns skærmforbrug. For det havde taget overhånd. Men hvordan gør man det, når man selv er storforbruger? Jeg finder stadig hoved og hale i det, men jeg håber på vi sammen kan prale med hvor LIDT vores skærmtid er på i stedet for hvor meget at some point.

Hvem står bag?

Jeg er - nok ligesom dig - en helt almindelig mor. Jeg har to dejlige drenge fra '23 og '25. Bor i Midtjylland med min mand, som jeg mødte på den bodega, vi begge to arbejde på i de lidt ældre teenageår, hvor livet var lidt mere fjollet og rodløst. Jeg er uddannet indenfor marketing, men for at være helt ærligt - jeg synes også det er en verden, der har udviklet sig i den forkerte retning. Så jeg ønsker ikke, at suge dine penge. Jeg ønsker faktisk bare, at du bruger din tid fornuftigt.